23948sdkhjf

Landets største internetboghandel vokser sig endnu større

Saxo har per december 2015 overtaget samtlige aktiviteter i de to prissammenlignings-sites for bøger bogpriser.dk og pensum.dk
Biblioteksmedier A/S overtog tidligere i 2015 Nordisk Bog Center fra Gyldendal, og efterfølgende har den nye ledelse vurderet, at det ikke er en kerneaktivitet for virksomheden at drive prissammenligningstjenester.

”Vi har set, at trafikken til de to sites over længere tid har været vigende, og at der formentlig både skulle større online kompetencer og større investeringer til, hvis man i højere grad skulle udnytte potentialerne i de to sites,” siger René Milholt, administrerende direktør i Nordisk Bog Center.

”Da vi ikke har ment, at vi var de rette til at forestå denne proces, har vi i ledelsen initieret en proces, hvor vi har afsøgt kandidater til overtagelse af de to pris-sammenligningstjenester – og udfaldet af denne proces er nu, at vi har afhænder aktiviteterne til Saxo.com A/S”.

Saxo er landets førende internetboghandel med salg og distribution af flere end 14 mio. titler inden for både fysiske bøger og e-bøger, lydbøger og digitale kurser.

”Vi har set, at de to prissammenligningssites i længere tid ikke er blevet kørt up-to-date i forhold til en attraktiv brugerflade og heller ikke på en måde, så de har været i stand til at tiltrække den samme trafik som tidligere og dermed skabe salg for alle tilsluttede butikker. Vi ønsker nu at udvikle de to platforme, så de bliver endnu mere attraktive for brugerne og dermed også skabe øget transparens i bogmarkedet til fordel for bogkunderne," siger Jørgen Balle Olesen, stifter af Saxo.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11